Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/archive.php on line 9

Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/archive.php on line 9 Warning: Attempt to read property "post_title" on null in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/archive.php on line 9

Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/archive.php on line 10

Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/archive.php on line 10 AICA Foreningen af Danske Kunstkritikere er den danske sektion af AICA International (Association Internationale des Critiques d’Art). AICA arrangerer åbne debatarrangementer og uddeler hvert år Kunstkritikerprisen.

Generalforsamling, nye årsmærkater og arrangement med Maria Kjær Themsen

Husk at indsende dine nomineringer til Kunstkritikerprisen 2020 (med kategorierne 1) årets udstilling, 2) årets udgivelse, 3) årets kunstbegivenhed + 4) særlige tiltag under COVID-19 til kunstkritikerne@gmail.com – vi har forlænget deadline indtil fredag d. 5. marts for at give alle mulighed for at bidrage til den nye kunstkritikerpris og give vores jury de bedste forslag!
Vi har netop fået melding om, at årsmærkerne fra AICA International – efter coronarelaterede komplikationer – nu endelig er på vej til Danmark. Om alt går vel, regner vi derfor med at kunne videresende til medlemmerne i løbet af den kommende uge, så hold øje med jeres postkasser. Vi beklager forsinkelsen og håber på snarlig genåbning, så I igen kan nyde godt af jeres medlemskort i Danmark og udlandet.
Der er generalforsamling i AICA DK d. 10.3. kl 16.30 efterfulgt af kunstkritisk debat med Marie Kjær Themsen – se dagsorden og nærmere info i den tidligere udsendte mail og på Facebook (se mere ved at klikke her). Det foregår virtuelt over Zoom via det udsendte link, som også kan findes i facebook-eventet.
Med hilsener og ønske om et godt forår,
AICA Danmarks bestyrelse ved Christiane Meldgaard, Christian Salling, Kinna Poulsen, Kristian Handberg, Louise Steiwer og Mathias Kryger.

Kunstkritikerprisen er tilbage i nyt format

AICA kan dele denne glædelige nyhed at:
KUNSTKRITIKERPRISEN er tilbage i en ny form, takket være en generøs donation fra 15. Juni Fonden.
Kunstkritikerprisen har været uddelt i over 25 år som Danmarks kunstkritikeres samlede kåring af det bedste, mest prisværdige i dansk kunst hvert år. Nu kan AICA DK igen efterspørge medlemmerne om kunstfaglige bud på nomineringer til priser for året 2020.
Ja, priser i flertal. Kunstkritikerprisen uddeler for året 2020 fire priser á 10.000 kr i følgende kategorier:
Årets udstilling 2020
Årets kunst-publikation 2020
Årets kunst-begivenhed 2020 (med begivenhed mener vi en særlig festival, performance, podcast, et digitalt projekt eller noget helt femte som falder udenfor decideret udstillings-kategori)
Samt specialprisen for et særligt corona-tiltag 2020
AICA Danmarks medlemmer inviteres til at indsende op til tre nomineringer i hver kategori. Kriterierne er, at der i det nominerede er dansk deltagelse (og her medregner vi naturligvis Færøerne og Grønland) og at udstilling/begivenhed er foregået i 2020 og publikation udkommet i 2020.
Derefter samles alle nomineringer og gives videre til en af bestyrelsen sammensat jury, bestående af tre af foreningens medlemmer, som udvælger vinderne.
Vi stolte af at kunne præsentere juryen for Kunstkritikerprisen 2020:
Mai Misfeldt, Judith Schwarzbart og Mathias Danbolt.
Deadline:
5. marts! Vi gentager: Fredag den 5. marts er seneste dag vi modtager nomineringer.
Send dem venligst i en email til: kunstkritikerne@gmail.com
Vi har endnu ikke lagt os fast på en dato for selve prisuddelingen – corona skaber jo unægtelig lidt søgang – men senest ultimo maj 2020 – in real life (fingers crossed) eller digitalt (guderne forbyde det).
Vi håber meget, at alle foreningens medlemmer vil bidrage til, at gøre Kunstkritikerprisen for 2020 til den fejring som kunstfeltet trænger til og ikke mindst fortjener.
Med varme hilsner, drømme om røde løbere og takketaler som er et Oscar-show værdigt
AICA Danmarks Bestyrelse
Kristian Handberg, Christiane Meldgaard, Christian Salling, Louise Steiwer, Kinna Poulsen, Mathias Kryger
Gabriel Cornelius von Max, ‘Monkeys as Judges of Art’, 1889

​–

AICA – Foreningen af Danske Kunstkritikere
kunstkritikerne@gmail.com / www.aica.dk
AICA Danmark er en dansk underafdeling af den internationale forening Association Internationale des critiques d’art (AICA), som blev grundlagt i 1950 for at genstarte den kritiske diskussion, som var blevet kvalt under fascismen. Organisationen er under UNESCO’s beskyttelse, og har hovedkontor i Paris. Der er mere end 4.500 medlemmer globalt, heraf over 60 i Danmark.

Mindeord for Gertrud Købke Sutton

Mindeord om Gertrud Købke Sutton

En skarp pen ført af en dedikeret kunsthistoriker med både varme og vid

Kunsthistorikeren og -kritikeren Gertrud Købke Sutton, der ville være fyldt 100 år til juli, gik bort natten til tirsdag den 29.12.20. Gertrud havde klassisk dannelse og et udsøgt og præcist sprog, men hun var alt andet end gammeldags og indtil det sidste nysgerrig og levende optaget af alt det nye både i kunsten og i den omskiftelige virkelighed. Hun var også et smukt menneske, der mente, at man kunne holde det indre menneske svævende ungt, hvis man var konstant forelsket. Hun var rap i replikken og kunne skyde med skarpt, når hun satte tingene i relief. Hun tolererede ikke forstillelse eller dumme og overfladiske betragtninger. Man skulle på alle livets niveauer gøre sig umage. På trods af, at hun var født kun tre år efter 1. verdenskrigs slutning, var Gertrud frisindet og frigjort i hele sit væsen, og hendes tørre og præcise humor fornægtede sig aldrig.

Gertrud elskede naturen, som hun iagttog med stor indlevelse. Udenfor vinduerne i lejligheden i det indre København hang der redekasser, og på husmuren voksede der roser. Siden 1962 tilbragte hun somrene på sit landsted nær Bovbjerg i Vestjylland. Her oplevede hun naturens store og små dramaer ved bare at kigge ud ad vinduet.

Gertrud læste kunsthistorie ved Københavns Universitet i 1940’rerne. Hun rejste ud på sin første dannelsesrejse i 1947 og iagttog det sønderbombede Europa fra de usle togvogne. I Paris spadserede hun i februar måneds frostgrader ned ad Champs-Élysées iført varme uldjeans og lammepjækkert. De franske kvinder kiggede langt efter det nye, nordiske stilikon med deres bare, blå ben.

 

Under en omvisning, som hun gav på engelsk i 1951 på et museum i København, mødte hun den karismatiske britiske kunstkritiker Denys Sutton, som hun senere blev gift med. Det førte til en del år i skiftevis London og i Westwood Manor House ved Bath. Englandsårene gav Gertrud hendes internationale dannelse. Her stiftede hun personligt bekendtskab med mange internationale kunstnere, bl.a. Francis Bacon, der var en del af Sutton-parrets kreds. Parret rejste meget, navnlig i Italien, men på én af deres rejser besøgte de en vinterdag Emil Nolde og hans hustru Jolanthe i Seebüll. Da Sutton-parret skulle videre efter middagen, var bilen sneet inde, og de lånte en skovl af Nolde for at grave bilen fri. Hjemme igen i London, fandt de ”Noldes skovl” i bagagerummet som en anden readymade i bedste Marcel Duchamp-stil. Denys Sutton var også en af initiativtagerne bag organisationen AICA – en international forening af kunstkritikere, som blev dannet i 1949. Denne organisation kom til at spille en vigtig rolle i Gertrud Købke Suttons karriere, da hun i årene 1980-96 var formand for organisationens danske sektion og i dag er dens eneste æresmedlem.

Efter skilsmissen fra Denys Sutton vendte hun hjem til Danmark og mødte sin næste mand, middelalderhistorikeren Tage E. Christiansen. Parret blev gift i 1961. Efter i årene 1978-80 at have fungeret som kunstkritiker ved Weekendavisen fortsatte hun som kunstkritiker ved Information frem til 2003.  Her nød hun stor anseelse på grund af sine dedikerede og skarpe kunstanmeldelser, der var båret af grundighed og dyb faglig indsigt.

Gertrud Købke Sutton udgav en lang række artikler til kunstkataloger foruden monografier om kunstnerne Erik Hoppe (1992), Jens Søndergaard (1996) og den moderne, italienske stillebenmaler Giorgio Morandi (2002). Hun kuraterede også udstillinger i kunstforeninger og -institutioner i ind- og udland og var en af initiativtagerne bag TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, som hun udgav en bog om i 2012. Naturkunst – eller Environmental Art – var en af den naturelskende kunsthistorikers specialer.

I 2009 modtog Gertrud Købke Sutton den største hæder, som kunstnerstanden kan give til en kunsthistoriker: N.L. Høyen Medaljen i anerkendelse af hendes betydelige indsats inden for kunsthistorisk forskning og formidling.

Gertrud Købke Sutton efterleves af sine to sønner Caspar og Thøger.

Lisbeth Bonde, ven og kollega den 30.1.2020.

 

 

 

 

 

Foto: Lisbeth Bonde, 2017.

Debatindlæg fra AICA Danmark: Kunstkritikken og krisen

https://kunstkritikk.dk/kunstkritikken-og-krisen/

Medlemsmøde: Kunsthistorier i bogform

AICA Danmark præsenterer: Kunsthistorier i bogform
Statens Museum for Kunst (biografen), onsdag d. 6.11. kl. 17-19.

Kom og lyt med, når AICA Danmark holder et åbent medlemsmøde, for alle, der interesserer sig for kunst. På mødet kan du tre kortere oplæg om nye kunstudgivelser for dig, der vil vide mere.

Kunsthistorier i bogform – præstenteret af forfatterne selv:

Charlotte Christensen udgav tidligere på året bogen Guldalderens billedverden på forlaget Gyldendal. Christensen fortæller om de kunstnere, der var folkekære og udstillingsberømte i guldalderen, med udgangspunkt i bogen Guldalderens Billedverden. Altså ikke Christen Købke og Constantin Hansen eller Jørgen Roed, af hvem der kun i få tilfælde blev indkøbt billeder til Den Kongelige Malerisamling (grundstammen i SMKs danske guldalderbestand). Det var malere som C.D. Gebauer, Frederik Fabritius de Tengnagel, Albert Küchler og blomstermalere som Christine Løvmand, man var begejstrede for, og som blev beundrede på den årlige Charlottenborgudstilling og købtes af Kunstforeningen.

Kinna Poulsen er en færøsk kritiker, kurator og forfatter. Hun er lektor ved Færøernes gymnasium Glasir i Tórshavn og har skrevet flere bøger om kunst og har ligeledes organiseret og kurateret en række udstillinger på Færøerne og internationalt. I sit oplæg vil Kinna Poulsen først fortælle om sine erfaringer som kunstkritiker i et lille samfund som det færøske. Siden handler det om hendes monografi Úr myrkrinum/ Out of Darkness, om billedkunstner, digter og musiker Tóroddur Poulsen. Bogens titel henviser til kunstnerens higen efter at bevæge sig op i lyset, men giver samtidig et signalement af en avantgardekunstner og hans samtid.

Kunsthistoriker Kristian Handberg holder et oplæg om sin seneste bog Conquering the present in the Long Sixties: The curatorial birth of contemporary art, som forlaget Antipyrine udgav tidligere i år 2019. I sit essay gennemgår Kristian Handberg kunstlandskabet i den vigtige periode, som af den britiske historiker Arthur Marwick kaldes “the Long Sixties” fra ca. 1958-1972. Her opstod nye måder at udstille, tænke og opleve kunst på, som har formet den kunst, vi har i dag i en grad, så man kan se perioden som “samtidskunstens kuratoriske fødsel”.

AICA Danmark byder på en drink efter mødet

Vel mødt!

Kunstfaglig salon og generalforsamling d. 28.2.

AICA Danmark afholder generalforsamling d. 28.2. kl 17-18 i Den Frie Udstillingsbygning. Se vedhæftede dagsorden og bemærk, at en plads i bestyrelsen er på valg og åben for interesserede deltagere i AICAs arbejde.

Samme dag afholdes en Kunstfaglig salon for medlemmer og andre interesserede kl. 18-19.30. Det bliver med oplæg af Dina Vester Feilberg, Peter S. Meyer og Lisbeth Bonde.
Se nærmere i vedhæftede invitation.

Med venlig hilsen,

AICA Danmarks bestyrelse ved Lisbeth Bonde (formand), Peter S. Meyer (kasserer), Lene Burkard, Ditte Vilstrup Holm, Kristian Handberg og Louise Steiwer (suppleant).
Indkaldelse til GF i AICA Danmark februar 2019Kunstfaglig salon i AICA Danmark Indkaldelse til GF i AICA Danmark februar 2019

AICA Danmark indbyder til medlemsmøde: Paneldebat om Kritik og Kuratering

Onsdag den 7. november 2018 kl. 17-19 i biografen under Statens Museum for Kunst. Det er åbent for alle, og der er gratis adgang. 

Hvordan interagerer de mange kuratoriske praksisformer med kunstkritikkens varierende refleksioner over dem? Er der overhovedet nogen betydelig interaktion i dag?

I trekanten mellem kunstproduktion, kuratoriske praksisformer og kunstkritiske strategier vil AICA Danmark med det nye medlemsmøde sætte fokus på sidstnævnte to aspekter af den kunstneriske fødekæde.

I dag spiller kunstkritikken en anden og vel sagtens også mere diskret rolle i forhold til kunstneriske frembringelser og eksponeringen af dem for offentligheden. Vi er vigtige, når det gælder formidlingen af kunsten til offentligheden. Men hvilken rolle spiller vi som reflektorisk værktøj for kuratorerne, dvs. for producenterne af udstillingerne?

I panelet sidder tre fremtrædende kuratorer/ledere af centrale kunstinstitutioner: Maria Gadegaard, direktør Gl. Holtegaard, Merete Jankowski, direktør Overgaden Institut for Samtidskunst samt Inger Merete Kjeldgaard, direktør Esbjerg Kunstmuseum. De reflekterer hver især over, hvorledes kunstkritikken kan bruges som et konstruktivt korrektiv i deres kuratoriske praksis. Debatten modereres af Peter S. Meyer.

Der lægges op til en engageret debataften.

 

Kunstkritikerprisen 2018 går til Sophia Kalkau

Billedhuggeren Sophia Kalkau (f. 1960) har vundet Kunstkritikernes pris 2018 for sin udstilling Line of Circles på Sorø Kunstmuseum i sommeren 2017. Prisen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Med udstillingen bekræftede Sophia Kalkau atter sin status som en af de mest innovative og begavede billedhuggere i dansk kunst pt. Udstillingens skulpturer indgik indimellem også som rekvisitter i en række selviscenesatte fotografier og solarisationer sammen med kunstneren, der som altid optræder formummet eller forklædt til ukendelighed.

Sophia Kalkau evner at give sine ofte dybt personlige fortællinger et almenmenneskeligt indhold. Hendes minimalistiske, skulpturelle alfabet, der er holdt i sarte farver, især hvid, og beige, koncentrerer sig om de grundlæggende geometriske former som cirklen, cylinderen, trekanten og ellipsen, der i hendes håndtering bliver forvandlet til magiske størrelser.

Trods værkernes perfekte finish og æstetiske fuldkommenhed, der løfter dem væk fra verdens støv, slid, fejl og mangler, påvirker de betragteren emotionelt og hensætter ham/hende i  en kontemplativ dvælen. Udstillingen i Sorø, kom hele vejen rundt i Sophia Kalkaus inciterende oeuvre og var samtidig en stedsspecifik totalinstallation, der spillede lydhørt sammen med Sorø Kunstmuseums store, underjordiske udstillingssale og gik i dialog med de to cirkulære ovenlysvinduer.

De øvrige nominerede var:

  1. The Garden – The Future(ARoS Triennale) 
  2. Casper Aguila og Frederik Næblerød for Korshage kunststorm
  3. Det kuratoriske projekt Primer
  4. Fanget i gips – Axel Lochers teaterstatuetterpå Skagen Kunstmuseer

Prisen overrækkes af direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, ved en festlig sammenkomst onsdag den 30.5.18 kl. 18:30-20 i biografen i Statens Museum for Kunst. Sophia Kalkau er nomineret af Lisbeth Bonde, der vil give et kortere PowerPoint-foredrag om Sophia Kalkaus kunst.

Alle er velkomne!

snow692

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Donec mi velit, blandit sit amet nisl et, luctus vehicula diam. Mauris vehicula neque ac nisl lacinia vulputate. Praesent rhoncus massa ante. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Donec ut nibh ut felis accumsan ultrices eget nec purus. Phasellus ultrices sapien in lectus adipiscing, sit amet egestas nulla facilisis. Suspendisse pharetra massa libero, suscipit pharetra massa faucibus eleifend. Vivamus sollicitudin tempus mi, blandit dignissim mi congue sed. Sed sagittis velit augue, vel ullamcorper arcu suscipit ac. Aenean lorem erat, luctus eu eleifend eu, elementum ac tortor. In a felis et ligula aliquam congue. Vivamus mollis nisi eu massa pulvinar pulvinar ut at erat. Vestibulum porta vulputate ante, non feugiat sem rutrum ac.

Pellentesque volutpat odio ornare eros ullamcorper porta. Maecenas id turpis a sapien rutrum mattis et at enim. Integer sed arcu nibh. Praesent consequat commodo justo, quis auctor augue lobortis quis. Sed non diam sed mauris porttitor vehicula. Maecenas dictum ipsum vitae diam vestibulum, sit amet commodo mi malesuada. Aliquam vel nibh faucibus, rutrum justo a, aliquet sem. Nullam vitae felis placerat leo imperdiet aliquam.

 

Test

Boltflyer