København, februar 2024

Kunstkritikken styrtbløder

Dansk kunstkritik risikerer at forsvinde helt, hvis ikke politikere og mediebranche i fællesskab opprioriterer den offentlige samtale om den professionelle billedkunst.

I Foreningen af Danske Kunstkritikere (den danske afdeling af AICA ­- International Art Critics Association) ser vi med stor bekymring på danske mediers seneste, drastiske nedskæringer på det fagligt funderede kulturstof – og i særdeleshed kunstkritikken.

Kunstkritikken er med til at igangsætte en fagligt funderet, offentlig samtale om kunsten. I den offentlige debat yder kritikeren kvalificeret sparring, vurderer og formidler kunsten med faglig indsigt – uafhængigt at økonomiske eller personlige interesser. Et bidrag, der er med til at sikre kunstfaglig kvalitet og integritet for både kunstnere og kunstinstitutioner, og vigtigt for den bredere samfundsoplysning på kulturområdet.

Behov for politisk indgreb

Det seneste år har landsdækkende medier som Berlingske og Jyllandsposten fyret kulturredaktører og kunstanmeldere, ligesom flere andre medier reducerer mængden af kulturstof – med lave læsertal som vigtigste begrundelse. Dét til trods for, at kunstinstitutionerne selv melder om rekordhøje besøgstal!

Dertil kommer, at Danmarks største kunstfaglige nichemedie, kunsten.nu, er tvunget til at nedlægge den uafhængige redaktion – og dermed kunstkritikken – som følge af drastiske nedskæringer i støtten fra Statens Kunstfond.

For dansk kunstkritik er dette ikke mindre end en katastrofe! Men det er blot den foreløbige kulmination på en proces, der har stået på i mere end et årti, hvor vi nu ser ind i et fremtidsscenarie, hvor den kritiske samtale om kunsten risikerer at forsvinde helt fra den offentlige sfære, hvis ikke der gribes ind fra politisk side.

Det kunstfaglige økosystem

Kritikken indgår som en væsentlig del af det kunstfaglige økosystem, men en professionel kunstkritik forudsætter et fagligt miljø med medieplatforme, hvor kritikere i deres egenskab af fagspecialister over tid kan oparbejde den fornødne erfaring og ekspertise, kunstfagligt såvel som formidlingsmæssigt.

Det er derfor på flere niveauer uhensigtsmæssigt, hvis kritikken samles på for få platforme og udøves af for snæver en personkreds. Tværtimod er det uhyre vigtigt, at kritikkens stemmer udøves fra mange og forskelligartede positioner, for at sikre en divers og nuanceret debat om kunsten.

Kritik kan være mange ting og formidles på mange måder til mange forskellige målgrupper. Feltet skal derfor være stort nok til, at der også er plads til eksperimenter og innovation, der kan sikre fremtidig relevans.

Det er både i offentlighedens, kunstnernes, kunstinstitutionernes og de bidragsydende fondes interesse.

Tre indsatsområder for fremtidens kunstkritik

AICA Danmark foreslår derfor en række initiativer, der skal være med til at sikre, at vi også i fremtidens medier får en fagligt stærk kunstformidling og kunstkritik i Danmark:

• Ændring af loven om mediestøtte: Mediestøttelovens krav om dækning af kultur bør separeres fra sportsdækningen, således at medierne er forpligtet på at dække kunsten specifikt for at kunne opnå mediestøtte. Desuden opfordres til, at fagligt opinionsstof som kunstkritik som udgangspunkt bør varetages af fagligt kvalificerede aktører (afhængig af mediets størrelse) – der bør således også vurderes på faglig kvalitet, og ikke alene på kvantitet.
• Faglige udviklingsprogrammer for kunstkritik: Kunstkritikken bør anerkendes som en faglighed på linje med de udøvende kunstarter. Der bør oprettes støtteordninger under Statens Kunstfond, eksempelvis talentudviklingsprogrammer, residencyordninger og efteruddannelsesmuligheder, der er med til at sikre en høj grad af professionalisme i en branche præget af meget prekære arbejdsforhold. Hvis kritikken skal overleve er der også brug for frirum til innovation, hvor der kan eksperimenteres med nye formater, der bibeholder kritikkens relevans for nye generationer i et mediebillede under hastig forandring.
• Ændring af støttepuljer for platforme for kunstformidling: Statens Kunstfonds puljer bør tilpasses, så nichemedier lettere kan opnå produktionsstøtte til at dække kulturstof, herunder kunstkritik, der ellers ikke ville blive dækket i de bredere medier. Kunstkritikken er meningsløs, uden publiceringsplatforme, og disse skal være ressourcestærke nok til både at kunne dække geografisk bredt og nå ud til så bredt et publikum som muligt. Nichemedierne udfylder desuden en vigtig rolle som platforme for talentudvikling af fremtidens kulturskribenter.

Fra AICA Danmark opfordrer vi til, at både mediebranche og politiske beslutningstagere tager problemstillingen op til overvejelse, når nye kultur- og medieaftaler skal forhandles. Det er vigtigt – ikke blot for kunstkritikken, eller kulturbranchen – men for Danmark som kulturnation i det hele taget.

På vegne af AICA Danmark

Bestyrelsen:
Kristian Handberg, Louise Steiwer, Christian Salling, Stine Lundberg Hansen, Peter Michael Hornung og Kinna Poulsen.

Erklæring vedr. Lovforslag L133: Forslag om ændring af Straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund), paragraf 110 e stk. 2.

AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere stiller sig kritisk overfor det fremsatte lovforslag i sin nuværende form. Desuden finder foreningen det stærkt problematisk, at ingen kunstfaglige organisationer er blevet inddraget i høringsprocessen omkring lovforslaget, da loven potentielt vil have vidtrækkende og indskrænkende konsekvenser for den kunstneriske ytringsfrihed.

AICA anerkender, at enhver ytring fordrer et etisk ansvar og anerkender ønsket om en indsats i forhold til grupperinger, der opildner til had. Vi mener dog ikke, at et lovforslag, der griber ind i retten til at udtrykke sig kunstnerisk, er nogen hensigtsmæssig løsning.

Kunsten reflekterer og behandler vores samfunds normer og narrativer og skaber samtaler og debat. Derfor finder vi det problematisk, at lovforslaget er hastet igennem uden involvering af de faggrupper, hvis praksis påvirkes af lovforslaget i sin nuværende form, herunder kunstnere, der arbejder reflekteret og kritisk med samfund, herunder religion.

AICA Danmark anbefaler derfor på det kraftigste, at lovforslaget ikke vedtages i sin nuværende form.

Om AICA Danmark:

AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere, er den danske sektion af AICA International, Association Internationale des Critiques d’art, som blev grundlagt i 1950 for at genstarte den kritiske diskussion om kunsten, som var blevet kvalt under fascismen i Anden Verdenskrig. Organisationen er under UNESCO’s beskyttelse og har mere end 4.500 medlemmer globalt.

AICA International arbejder for at sikre forståelse for kunstkritik og skabe øget ytringsfrihed. En af foreningens centrale formålsparagraffer er “Upartisk at forsvare retten til at tænke og ytre sig frit og modsætte sig vilkårlig censur”.

På vegne af

AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere
Bestyrelsen: Louise Steiwer, Peter Michael Hornung, Stine Lundberg Hansen, Christian Salling, Kinna Poulsen og Kristian Handberg

AICA Danmark uddeler årets Kunstkritikerpriser

Kunstkritikernes valg afsløres ved prisfest på Charlottenborg den 15. juni 2023, når AICA – Foreningen af Danske Kunstkritikere d. 15. juni uddeler den nye kunstkritikerpris i flere kategorier. Desuden modtager en kunstkritiker en særpris for kunstkritisk virke, kåret af 15. Juni Fonden, som har støttet Kunstkritikerprisen.

Det er med stor glæde, at Foreningen af Danske Kunstkritikere, den danske afdeling af AICA
International, d. 15. juni kan fejre den danske kunstscene med uddelingen af årets
Kunstkritikerpriser for aktiviteter i 2022. Kunstkritikerprisen er kritikernes egen pris og uddeles
hvert år til initiativer på den danske kunstscene med det formål, at sætte kunsten og den fagligt
funderede kunstkritik på dagsordenen. Tre priser uddeles af AICA – desuden uddeles en særpris
for kunstkritisk virke, kåret af 15. Juni Fonden, som generøst har støttet Kunstkritikerprisen.
Prismodtagerne nomineres af foreningens medlemmer og udvælges af en jury udpeget af
bestyrelsen. Fejringen finder sted med en ceremoni og efterfølgende reception på Kunsthal
Charlottenborg d. 15. juni 2023 kl. 17.00.

Der uddeles i år priser i følgende kategorier:

Årets udstilling 2022,

Årets kunstpublikation 2022,

samt Årets kunstbegivenhed.

Desuden uddeles 15. Juni Fondens pris til Årets Kunstkritiker – en
særlig pris, der uddeles af 15. Juni Fonden selv.

Vinderne annonceres i forbindelse med
ceremonien og offentliggøres senere sammen med juryens motiveringer i særskilt
pressemeddelelse, der udsendes umiddelbart efter prisuddelingen.

Juryen har shortlistet følgende udstillinger i kategorien Årets udstilling
1) OFFSPRING – Pierre Huyghe, Kunsten i Aalborg
2) BROT – Færøsk samtidskunst i stort format kurateret af Anna Maria Dam Ziska. Listasavn Føroya
/ Kunstmuseet i Thorshavn
2) LOOMING – Amalie Smith, Holstebro Kunstmuseum

Juryen har shortlistet følgende publikationer i kategorien Årets kunstpublikation:
1) Lennart Gottlieb: Olivia Holm Møller – Raderinger og kunstnerliv, Holstebro Kunstmuseum og
Forlaget Frydenlund
2) Lasse Krog Møller: Kartotek: En kunstsamling, forlaget Asterisk
3) Bibliotek for ny kunstteori, Informations Forlag

Juryen har shortlistet følgende begivenheder i kategorien Årets Kunstbegivenhed
1) Vejen Kunstmuseums udvidelse og istandsættelse
2) Kunstteater: Gøglerne, Den Frie Udstillingsbygnings underetage
3) Museum for Fremtiden, v/ Teater Sort/Hvid i Kunsthal Aarhus og i Teater Sort/Hvid i
København

15 Junifondens særpris til årets kritiker annonceres af fonden i forbindelse med
uddelingsceremonien på Kunsthal Charlottenborg:
Om juryen: Vinderne er udpeget af en jury bestående af kunstskribent og anmelder ved bl.a. Kristeligt Dagblad Lisbeth Bonde, tidligere inspektør på Nuuk Kunstmuseum og redaktør for kunst.gl og Neriusaaq,
skribent og kurator Stine Lundberg Hansen samt kritiker ved webmagasinet kunsten.nu Trine
Rytter Andersen på baggrund af indstillinger fra foreningens medlemmer.

AICA DK uddeler Kunstkritikerprisen 2020!

– nu med nye kategorier og prisfest på Charlottenborg 15. juni.

Kunstkritikerprisen er tilbage! Den 15. juni afsløres vinderne af Kunstkritikerprisen 2020 – nu med hele fire priser uddelt af AICA Danmark Foreningen af Danske Kunstkritikere. Som noget nyt uddeles der også en pris for kunstkritisk virke kåret af 15. Juni Fonden, som generøst har støttet Kunstkritikerprisen.

Det er en fornøjelse at invitere til en særlig fejring af den danske kunstscene, hvor AICA vil overrække priserne til året vindere og hvor alle er inviteret til at deltage via zoom. Arrangementet huses af Kunsthal Charlottenborg og er åbent for foreningens medlemmer samt de shortlistede kunstnere. Arrangementet afholdes efter de gældende forsamlingsrestriktioner.

Kunstkritikerprisen 2020 uddeler priserne:

Årets udstilling 2020

Årets kunstpublikation 2020

Årets kunstbegivenhed

Specialprisen for et særligt coronatiltag 2020

Årets kunstkritiker: Desuden overrækkes 15. Juni Fondens pris til Årets kunstkritiker (kåret af 15. Juni Fonden).

Juryen bestående af rektor for Det Jyske Kunstakademi Judith Schwarzbart; Lektor, Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Mathias Danbolt; Kritiker og kommunikationsmedarbejder ved Nordatlantens Brygge, Mai Misfeldt var nedsat af bestyrelsen for AICA Danmark og vinderne og de shortlistede bidrag blev fundet på baggrund af nomineringer foretaget af foreningens medlemmer.

Tid og sted: Priserne offentliggøres og uddeles ved en prisfest på Kunsthal Charlottenborg den 15. juni kl. 17.00-18.30.

Kunsthal Charlottenborg, Kongens Nytorv 1, 1050 Kbh
Tilmelding (begrænset antal pladser): kunstkritikerne@gmail.com
Følg online via Zoom: https://ucph-ku.zoom.us/j/61205394545 (registrering ikke nødvendig)
Kontakt: Kristian Handberg, Formand for AICA Danmark, kbhandberg@gmail.com, 20 65 11 58.

Om kunstkritikerprisen: Kunstkritikerprisen uddeles hvert år til initiativer på den danske kunstscene nomineret af kunstkritikerforeningens medlemmer. Foreningen har uddelt prisen siden 1994 for at fejre kunsten og at sætte kunsten og den fagligt funderede kunstkritik på dagsordenen. 

Kunstkritikerprisen er realiseret med en bevilling fra 15. Juni Fonden. 

—–

Generalforsamling, nye årsmærkater og arrangement med Maria Kjær Themsen

Kunstkritikerprisen er tilbage i en ny form, takket være en generøs donation fra 15. Juni Fonden.

Kunstkritikerprisen har været uddelt i over 25 år som Danmarks kunstkritikeres samlede kåring af det bedste, mest prisværdige i dansk kunst hvert år. Nu kan AICA DK igen efterspørge medlemmerne om kunstfaglige bud på nomineringer til priser for året 2020. Ja, priser i flertal. Kunstkritikerprisen uddeler for året 2020 fire priser á 10.000 kr i følgende kategorier:

Mindeord om Gertrud Købke Sutton

En skarp pen ført af en dedikeret kunsthistoriker med både varme og vid

Kunsthistorikeren og -kritikeren Gertrud Købke Sutton, der ville være fyldt 100 år til juli, gik bort natten til tirsdag den 29.12.20. Gertrud havde klassisk dannelse og et udsøgt og præcist sprog, men hun var alt andet end gammeldags og indtil det sidste nysgerrig og levende optaget af alt det nye både i kunsten og i den omskiftelige virkelighed. Hun var også et smukt menneske, der mente, at man kunne holde det indre menneske svævende ungt, hvis man var konstant forelsket. Hun var rap i replikken og kunne skyde med skarpt, når hun satte tingene i relief. Hun tolererede ikke forstillelse eller dumme og overfladiske betragtninger. Man skulle på alle livets niveauer gøre sig umage. På trods af, at hun var født kun tre år efter 1. verdenskrigs slutning, var Gertrud frisindet og frigjort i hele sit væsen, og hendes tørre og præcise humor fornægtede sig aldrig.

Gertrud elskede naturen, som hun iagttog med stor indlevelse. Udenfor vinduerne i lejligheden i det indre København hang der redekasser, og på husmuren voksede der roser. Siden 1962 tilbragte hun somrene på sit landsted nær Bovbjerg i Vestjylland. Her oplevede hun naturens store og små dramaer ved bare at kigge ud ad vinduet.

Gertrud læste kunsthistorie ved Københavns Universitet i 1940’rerne. Hun rejste ud på sin første dannelsesrejse i 1947 og iagttog det sønderbombede Europa fra de usle togvogne. I Paris spadserede hun i februar måneds frostgrader ned ad Champs-Élysées iført varme uldjeans og lammepjækkert. De franske kvinder kiggede langt efter det nye, nordiske stilikon med deres bare, blå ben.

Under en omvisning, som hun gav på engelsk i 1951 på et museum i København, mødte hun den karismatiske britiske kunstkritiker Denys Sutton, som hun senere blev gift med. Det førte til en del år i skiftevis London og i Westwood Manor House ved Bath. Englandsårene gav Gertrud hendes internationale dannelse. Her stiftede hun personligt bekendtskab med mange internationale kunstnere, bl.a. Francis Bacon, der var en del af Sutton-parrets kreds. Parret rejste meget, navnlig i Italien, men på én af deres rejser besøgte de en vinterdag Emil Nolde og hans hustru Jolanthe i Seebüll. Da Sutton-parret skulle videre efter middagen, var bilen sneet inde, og de lånte en skovl af Nolde for at grave bilen fri. Hjemme igen i London, fandt de ”Noldes skovl” i bagagerummet som en anden readymade i bedste Marcel Duchamp-stil. Denys Sutton var også en af initiativtagerne bag organisationen AICA – en international forening af kunstkritikere, som blev dannet i 1949. Denne organisation kom til at spille en vigtig rolle i Gertrud Købke Suttons karriere, da hun i årene 1980-96 var formand for organisationens danske sektion og i dag er dens eneste æresmedlem.

Efter skilsmissen fra Denys Sutton vendte hun hjem til Danmark og mødte sin næste mand, middelalderhistorikeren Tage E. Christiansen. Parret blev gift i 1961. Efter i årene 1978-80 at have fungeret som kunstkritiker ved Weekendavisen fortsatte hun som kunstkritiker ved Information frem til 2003.  Her nød hun stor anseelse på grund af sine dedikerede og skarpe kunstanmeldelser, der var båret af grundighed og dyb faglig indsigt.

Gertrud Købke Sutton udgav en lang række artikler til kunstkataloger foruden monografier om kunstnerne Erik Hoppe (1992), Jens Søndergaard (1996) og den moderne, italienske stillebenmaler Giorgio Morandi (2002). Hun kuraterede også udstillinger i kunstforeninger og -institutioner i ind- og udland og var en af initiativtagerne bag TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, som hun udgav en bog om i 2012. Naturkunst – eller Environmental Art – var en af den naturelskende kunsthistorikers specialer.

I 2009 modtog Gertrud Købke Sutton den største hæder, som kunstnerstanden kan give til en kunsthistoriker: N.L. Høyen Medaljen i anerkendelse af hendes betydelige indsats inden for kunsthistorisk forskning og formidling.

Gertrud Købke Sutton efterleves af sine to sønner Caspar og Thøger.

Lisbeth Bonde, ven og kollega den 30.1.2020

Foto: Lisbeth Bonde, 2017.

Debatindlæg i anledning af kunstverdenens nedlukning under COVID-19:

KUNSTKRITIKKEN OG KRISEN

https://kunstkritikk.dk/kunstkritikken-og-krisen/

Skrevet af bestyrelsen i AICA Danmark.

Publiceret 30.3. 2020 på Kunstkritikk.dk og Kunsten.nu

Se: https://kunstkritikk.dk/kunstkritikken-og-krisen/

AICA Danmark præsenterer: Kunsthistorier i bogform

Statens Museum for Kunst (biografen), onsdag d. 6.11. kl. 17-19.

AICA Danmark afholdte åbent medlemsmøde, for alle, der interesserer sig for kunst. På mødet kunne man høre tre kortere oplæg om nye kunstudgivelser.

Kunsthistorier i bogform – præstenteret af forfatterne selv:

Charlotte Christensen udgav tidligere på året bogen Guldalderens billedverden på forlaget Gyldendal. Christensen fortæller om de kunstnere, der var folkekære og udstillingsberømte i guldalderen, med udgangspunkt i bogen Guldalderens Billedverden. Altså ikke Christen Købke og Constantin Hansen eller Jørgen Roed, af hvem der kun i få tilfælde blev indkøbt billeder til Den Kongelige Malerisamling (grundstammen i SMKs danske guldalderbestand). Det var malere som C.D. Gebauer, Frederik Fabritius de Tengnagel, Albert Küchler og blomstermalere som Christine Løvmand, man var begejstrede for, og som blev beundrede på den årlige Charlottenborgudstilling og købtes af Kunstforeningen.

Kinna Poulsen er en færøsk kritiker, kurator og forfatter. Hun er lektor ved Færøernes gymnasium Glasir i Tórshavn og har skrevet flere bøger om kunst og har ligeledes organiseret og kurateret en række udstillinger på Færøerne og internationalt. I sit oplæg fortalte Kinna Poulsen først om sine erfaringer som kunstkritiker i et lille samfund som det færøske. Siden handler det om hendes monografi Úr myrkrinum/ Out of Darkness, om billedkunstner, digter og musiker Tóroddur Poulsen. Bogens titel henviser til kunstnerens higen efter at bevæge sig op i lyset, men giver samtidig et signalement af en avantgardekunstner og hans samtid.

Kunsthistoriker Kristian Handberg holdt et oplæg om sin seneste bog Conquering the present in the Long Sixties: The curatorial birth of contemporary art, som forlaget Antipyrine udgav tidligere i år 2019. I sit essay gennemgår Kristian Handberg kunstlandskabet i den vigtige periode, som af den britiske historiker Arthur Marwick kaldes “the Long Sixties” fra ca. 1958-1972. Her opstod nye måder at udstille, tænke og opleve kunst på, som har formet den kunst, vi har i dag i en grad, så man kan se perioden som “samtidskunstens kuratoriske fødsel”.

—–

Sophia Kalkau vinder Kunstkritikerprisen 2018

Billedhuggeren Sophia Kalkau (f. 1960) har vundet Kunstkritikernes pris 2018 for sin udstilling Line of Circles på Sorø Kunstmuseum i sommeren 2017. Prisen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Med udstillingen bekræftede Sophia Kalkau atter sin status som en af de mest innovative og begavede billedhuggere i dansk kunst pt. Udstillingens skulpturer indgik indimellem også som rekvisitter i en række selviscenesatte fotografier og solarisationer sammen med kunstneren, der som altid optræder formummet eller forklædt til ukendelighed.

Sophia Kalkau evner at give sine ofte dybt personlige fortællinger et almenmenneskeligt indhold. Hendes minimalistiske, skulpturelle alfabet, der er holdt i sarte farver, især hvid, og beige, koncentrerer sig om de grundlæggende geometriske former som cirklen, cylinderen, trekanten og ellipsen, der i hendes håndtering bliver forvandlet til magiske størrelser.

Trods værkernes perfekte finish og æstetiske fuldkommenhed, der løfter dem væk fra verdens støv, slid, fejl og mangler, påvirker de betragteren emotionelt og hensætter ham/hende i  en kontemplativ dvælen. Udstillingen i Sorø, kom hele vejen rundt i Sophia Kalkaus inciterende oeuvre og var samtidig en stedsspecifik totalinstallation, der spillede lydhørt sammen med Sorø Kunstmuseums store, underjordiske udstillingssale og gik i dialog med de to cirkulære ovenlysvinduer.

De øvrige nominerede var:

1. The Garden – The Future (ARoS Triennale) 
2. Casper Aguila og Frederik Næblerød for Korshage kunststorm
3. Det kuratoriske projekt Primer
4. Fanget i gips – Axel Lochers teaterstatuetter på Skagen Kunstmuseer

 

Prisen overrækkes af direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, ved en festlig sammenkomst onsdag den 30.5.18 kl. 18:30-20 i biografen i Statens Museum for Kunst. Sophia Kalkau er nomineret af Lisbeth Bonde, der vil give et kortere PowerPoint-foredrag om Sophia Kalkaus kunst.

Alle er velkomne!