Kunstkritikerprisen

Kunstkritikerprisen er tilbage i en ny form, takket være en generøs donation fra 15. Juni Fonden.

Kunstkritikerprisen har været uddelt i over 25 år som Danmarks kunstkritikeres samlede kåring af det bedste, mest prisværdige i dansk kunst hvert år. Nu kan AICA DK igen efterspørge medlemmerne om kunstfaglige bud på nomineringer til priser for året 2020. Ja, priser i flertal. Kunstkritikerprisen uddeler for året 2020 fire priser á 10.000 kr i følgende kategorier:

Årets udstilling 2020

Årets kunst-publikation 2020

Årets kunst-begivenhed 2020 (en festival, performance, podcast, digitalt projekt eller andet, som falder udenfor decideret udstillings-kategori)

Specialprisen for et særligt corona-tiltag 2020

AICA Danmarks medlemmer inviteres til at indsende op til tre nomineringer i hver kategori. Kriterierne er, at der i det nominerede er dansk deltagelse (og her medregner vi naturligvis Færøerne og Grønland) og at udstilling/begivenhed er foregået i 2020 og publikation udkommet i 2020. Derefter samles alle nomineringer og gives videre til en af bestyrelsen sammensat jury, bestående af tre af foreningens medlemmer, som udvælger vinderne.

Vi stolte af at kunne præsentere juryen for Kunstkritikerprisen 2020: Mai Misfeldt, Judith Schwarzbart og Mathias Danbolt.

Deadline: Fredag den 5. marts er seneste dag vi modtager nomineringer. Send dem venligst i en email til: kunstkritikerne@gmail.com

Vi har endnu ikke lagt os fast på en dato for selve prisuddelingen, da corona unægtelig skaber lidt søgang – men senest ultimo maj 2020 – forhåbentligt live. Vi håber meget, at alle foreningens medlemmer vil bidrage til, at gøre Kunstkritikerprisen for 2020 til den fejring som kunstfeltet trænger til og ikke mindst fortjener.

 

Tidligere års modtagere af kunstkritikerprisen:

Modtagere af Kunstkritikerprisen

2018: Billedkunstner Sophia Kalkau for udstillingen Line of Circles på Sorø Kunstmuseum.
2017: Redaktør Pernille Albrethsen for sit arbejde med den danske sektion af det norske webmagasin Kunstkritikk. Mere her.
2016: Institutionen CAMP (Center for Art on Migration Politics) i Trampolinhuset. Mere her.
2015: Billedkunstner Jeanette Ehlers for udstillingen Say It Out Loud i Nikolaj Kunsthal. Mere her.
2014: Billedkunstnerne Christian Vind og Claus Carstensen for udstillingen Café Dolly på J. F. Willumsen Museet. Læs prisoverrækkelsestalerne
2013: Joachim Koester for If One Thing Moves, Everything Moves (2012) på Kunsthal Charlottenborg. Læs prisoverrækkelsestalen
2012: Prisen blev delt mellem billedkunstner John Kørner for Kvinder til salg på Arbejdermuseet og udstillingsstedet Skulpturi.
2011/2010: Kuratorisk Aktion for TUPILAKOSAURUS: Pia Arkes opgør med kunst, etnicitet og kolonihistorie, 1981-2006. Læs prisoverrækkelsestalen
2009: Udstillingsstedet Kunsthallen 44 MØEN
2008: Institutionen U-TURN, Kvadriennale for Samtidskunst
2007: Billedkunstner Henning Christiansen
2006: Tidligere direktør for Willumsens Museet Leila Krogh
2005: Internetsitet www.kopenhagen.dk ved Torben Zenth
2004: Redaktørene Jesper Fabricius, Åse Eg Jørgensen og Jesper Rasmussen for deres indsats med forlaget Space Poetry og tidsskriftet Pist Protta
2003: Prisen blev delt mellem billedkunstner Simone Aaberg Kærn og tidsskriftet Hrymfaxe
2002: Udstillingsstedet Nikolaj Kunstbygning
2001: Tidsskriftet North Art Magazine
2000: Thorbjørn Lausten/Kunsthal Charlottenborg
1999: Eva Koch
1998: Ingvar Cronhammar
1997: Superflex
1996: Globe
1995: Thomas Bang
1994: Christian Lemmerz