AICA Foreningen af Danske Kunstkritikere er den danske sektion af AICA International (Association Internationale des Critiques d’Art). AICA arrangerer åbne debatarrangementer og uddeler hvert år Kunstkritikerprisen.

Mindeord om Gertrud Købke Sutton

En skarp pen ført af en dedikeret kunsthistoriker med både varme og vid

Kunsthistorikeren og -kritikeren Gertrud Købke Sutton, der ville være fyldt 100 år til juli, gik bort natten til tirsdag den 29.12.20. Gertrud havde klassisk dannelse og et udsøgt og præcist sprog, men hun var alt andet end gammeldags og indtil det sidste nysgerrig og levende optaget af alt det nye både i kunsten og i den omskiftelige virkelighed. Hun var også et smukt menneske, der mente, at man kunne holde det indre menneske svævende ungt, hvis man var konstant forelsket. Hun var rap i replikken og kunne skyde med skarpt, når hun satte tingene i relief. Hun tolererede ikke forstillelse eller dumme og overfladiske betragtninger. Man skulle på alle livets niveauer gøre sig umage. På trods af, at hun var født kun tre år efter 1. verdenskrigs slutning, var Gertrud frisindet og frigjort i hele sit væsen, og hendes tørre og præcise humor fornægtede sig aldrig.

Gertrud elskede naturen, som hun iagttog med stor indlevelse. Udenfor vinduerne i lejligheden i det indre København hang der redekasser, og på husmuren voksede der roser. Siden 1962 tilbragte hun somrene på sit landsted nær Bovbjerg i Vestjylland. Her oplevede hun naturens store og små dramaer ved bare at kigge ud ad vinduet.

Gertrud læste kunsthistorie ved Københavns Universitet i 1940’rerne. Hun rejste ud på sin første dannelsesrejse i 1947 og iagttog det sønderbombede Europa fra de usle togvogne. I Paris spadserede hun i februar måneds frostgrader ned ad Champs-Élysées iført varme uldjeans og lammepjækkert. De franske kvinder kiggede langt efter det nye, nordiske stilikon med deres bare, blå ben.

Under en omvisning, som hun gav på engelsk i 1951 på et museum i København, mødte hun den karismatiske britiske kunstkritiker Denys Sutton, som hun senere blev gift med. Det førte til en del år i skiftevis London og i Westwood Manor House ved Bath. Englandsårene gav Gertrud hendes internationale dannelse. Her stiftede hun personligt bekendtskab med mange internationale kunstnere, bl.a. Francis Bacon, der var en del af Sutton-parrets kreds. Parret rejste meget, navnlig i Italien, men på én af deres rejser besøgte de en vinterdag Emil Nolde og hans hustru Jolanthe i Seebüll. Da Sutton-parret skulle videre efter middagen, var bilen sneet inde, og de lånte en skovl af Nolde for at grave bilen fri. Hjemme igen i London, fandt de ”Noldes skovl” i bagagerummet som en anden readymade i bedste Marcel Duchamp-stil. Denys Sutton var også en af initiativtagerne bag organisationen AICA – en international forening af kunstkritikere, som blev dannet i 1949. Denne organisation kom til at spille en vigtig rolle i Gertrud Købke Suttons karriere, da hun i årene 1980-96 var formand for organisationens danske sektion og i dag er dens eneste æresmedlem.

Efter skilsmissen fra Denys Sutton vendte hun hjem til Danmark og mødte sin næste mand, middelalderhistorikeren Tage E. Christiansen. Parret blev gift i 1961. Efter i årene 1978-80 at have fungeret som kunstkritiker ved Weekendavisen fortsatte hun som kunstkritiker ved Information frem til 2003.  Her nød hun stor anseelse på grund af sine dedikerede og skarpe kunstanmeldelser, der var båret af grundighed og dyb faglig indsigt.

Gertrud Købke Sutton udgav en lang række artikler til kunstkataloger foruden monografier om kunstnerne Erik Hoppe (1992), Jens Søndergaard (1996) og den moderne, italienske stillebenmaler Giorgio Morandi (2002). Hun kuraterede også udstillinger i kunstforeninger og -institutioner i ind- og udland og var en af initiativtagerne bag TICKON – Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur, som hun udgav en bog om i 2012. Naturkunst – eller Environmental Art – var en af den naturelskende kunsthistorikers specialer.

I 2009 modtog Gertrud Købke Sutton den største hæder, som kunstnerstanden kan give til en kunsthistoriker: N.L. Høyen Medaljen i anerkendelse af hendes betydelige indsats inden for kunsthistorisk forskning og formidling.

Gertrud Købke Sutton efterleves af sine to sønner Caspar og Thøger.

Lisbeth Bonde, ven og kollega den 30.1.2020

 

 

Foto: Lisbeth Bonde, 2017.

 

 

 

 

 

 

 

Debatindlæg i anledning af kunstverdenens nedlukning under COVID-19:

KUNSTKRITIKKEN OG KRISEN

Kunstkritikken og krisen

Skrevet af bestyrelsen i AICA Danmark.

Publiceret 30.3. 2020 på Kunstkritikk.dk og Kunsten.nu

Se: https://kunstkritikk.dk/kunstkritikken-og-krisen/

 

 

AICA Danmark præsenterer: Kunsthistorier i bogform


Statens Museum for Kunst (biografen), onsdag d. 6.11. kl. 17-19.

AICA Danmark afholdte åbent medlemsmøde, for alle, der interesserer sig for kunst. På mødet kunne man høre tre kortere oplæg om nye kunstudgivelser.

Kunsthistorier i bogform – præstenteret af forfatterne selv:

Charlotte Christensen udgav tidligere på året bogen Guldalderens billedverden på forlaget Gyldendal. Christensen fortæller om de kunstnere, der var folkekære og udstillingsberømte i guldalderen, med udgangspunkt i bogen Guldalderens Billedverden. Altså ikke Christen Købke og Constantin Hansen eller Jørgen Roed, af hvem der kun i få tilfælde blev indkøbt billeder til Den Kongelige Malerisamling (grundstammen i SMKs danske guldalderbestand). Det var malere som C.D. Gebauer, Frederik Fabritius de Tengnagel, Albert Küchler og blomstermalere som Christine Løvmand, man var begejstrede for, og som blev beundrede på den årlige Charlottenborgudstilling og købtes af Kunstforeningen.

Kinna Poulsen er en færøsk kritiker, kurator og forfatter. Hun er lektor ved Færøernes gymnasium Glasir i Tórshavn og har skrevet flere bøger om kunst og har ligeledes organiseret og kurateret en række udstillinger på Færøerne og internationalt. I sit oplæg fortalte Kinna Poulsen først om sine erfaringer som kunstkritiker i et lille samfund som det færøske. Siden handler det om hendes monografi Úr myrkrinum/ Out of Darkness, om billedkunstner, digter og musiker Tóroddur Poulsen. Bogens titel henviser til kunstnerens higen efter at bevæge sig op i lyset, men giver samtidig et signalement af en avantgardekunstner og hans samtid.

Kunsthistoriker Kristian Handberg holdt et oplæg om sin seneste bog Conquering the present in the Long Sixties: The curatorial birth of contemporary art, som forlaget Antipyrine udgav tidligere i år 2019. I sit essay gennemgår Kristian Handberg kunstlandskabet i den vigtige periode, som af den britiske historiker Arthur Marwick kaldes “the Long Sixties” fra ca. 1958-1972. Her opstod nye måder at udstille, tænke og opleve kunst på, som har formet den kunst, vi har i dag i en grad, så man kan se perioden som “samtidskunstens kuratoriske fødsel”.

 

—–

 

 

 

 

 

 

 

 

Sophia Kalkau vinder Kunstkritikerprisen 2018

Billedhuggeren Sophia Kalkau (f. 1960) har vundet Kunstkritikernes pris 2018 for sin udstilling Line of Circles på Sorø Kunstmuseum i sommeren 2017. Prisen er finansieret af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Med udstillingen bekræftede Sophia Kalkau atter sin status som en af de mest innovative og begavede billedhuggere i dansk kunst pt. Udstillingens skulpturer indgik indimellem også som rekvisitter i en række selviscenesatte fotografier og solarisationer sammen med kunstneren, der som altid optræder formummet eller forklædt til ukendelighed.

Sophia Kalkau evner at give sine ofte dybt personlige fortællinger et almenmenneskeligt indhold. Hendes minimalistiske, skulpturelle alfabet, der er holdt i sarte farver, især hvid, og beige, koncentrerer sig om de grundlæggende geometriske former som cirklen, cylinderen, trekanten og ellipsen, der i hendes håndtering bliver forvandlet til magiske størrelser.

Trods værkernes perfekte finish og æstetiske fuldkommenhed, der løfter dem væk fra verdens støv, slid, fejl og mangler, påvirker de betragteren emotionelt og hensætter ham/hende i  en kontemplativ dvælen. Udstillingen i Sorø, kom hele vejen rundt i Sophia Kalkaus inciterende oeuvre og var samtidig en stedsspecifik totalinstallation, der spillede lydhørt sammen med Sorø Kunstmuseums store, underjordiske udstillingssale og gik i dialog med de to cirkulære ovenlysvinduer.

De øvrige nominerede var:

  1. The Garden – The Future (ARoS Triennale) 
  2. Casper Aguila og Frederik Næblerød for Korshage kunststorm
  3. Det kuratoriske projekt Primer
  4. Fanget i gips – Axel Lochers teaterstatuetter på Skagen Kunstmuseer

 

Prisen overrækkes af direktør for Statens Museum for Kunst, Mikkel Bogh, ved en festlig sammenkomst onsdag den 30.5.18 kl. 18:30-20 i biografen i Statens Museum for Kunst. Sophia Kalkau er nomineret af Lisbeth Bonde, der vil give et kortere PowerPoint-foredrag om Sophia Kalkaus kunst.

Alle er velkomne!