AICA Foreningen af Danske Kunstkritikere er den danske sektion af AICA International

AICA arrangerer åbne debatarrangementer og uddeler hvert år Kunstkritikerprisen

Jury og prismodtager af Kunstkritikerprisen 2024 uddelt 4/6 2025

AICA Danmark

AICA Danmark, Foreningen af Danske Kunstkritikere, er den danske sektion af AICA International, Association Internationale des Critiques d’art, som blev grundlagt i 1940erne for at genstarte den kritiske diskussion efter Anden Verdenskrig.

Organisationen har hovedkontor i Paris, er under UNESCO’s beskyttelse og har mere end 5.500 medlemmer fordelt over 95 lande. AICA International arbejder for at sikre etiske og professionelle rettigheder samt ytringsfrihed for professionelle kunstkritikere, kunstfaglige og kunstudøvere.

Ytringsfrihed

AICA International arbejder for at sikre forståelse for kunstkritik og skabe øget ytringsfrihed.

Debat

AICA Danmark afholder offentlige debatmøder om kunst og kritik, hvor fagfæller mødes og diskuterer aktuelle problemstillinger. 

Kunstkritikerprisen

Siden 1994 har foreningen uddelt Kunstkritikerprisen til en institution, produktion eller person, som har ydet en særlig indsats i det forgangne kalenderår.

AICA Danmarks formål

  • At fremme kunstkritikken som disciplin og bidrage til udvikling af dens metoder
  • At fremme de etiske og professionelle interesser for foreningens medlemmer og at forsvare deres rettigheder
  • At opretholde et aktivt nationalt og internationalt netværk for foreningens medlemmer og at opmuntre til direkte møder
  • At bidrage til fælles forståelse af den visuelle kunst og æstetik i alle kulturer
  • At stimulere professionelle relationer på tværs af politiske, geografiske, etniske, økonomiske og religiøse grænser
  • Upartisk at forsvare retten til at tænke og ytre sig frit og modsætte sig vilkårlig censur

Bliv medlem af AICA Danmark

Læsmere om hvordan du bliver optaget som medlem