Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/single.php on line 9

Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/single.php on line 9 Warning: Attempt to read property "post_title" on null in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/single.php on line 9

Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/single.php on line 10

Warning: Undefined array key 0 in /customers/d/a/9/aica.dk/httpd.www/wp-content/themes/portablestudio_1.2/PortableStudio-WP/single.php on line 10 AICA Foreningen af Danske Kunstkritikere er den danske sektion af AICA International (Association Internationale des Critiques d’Art). AICA arrangerer åbne debatarrangementer og uddeler hvert år Kunstkritikerprisen.

Medlemsmøde: Kunsthistorier i bogform

AICA Danmark præsenterer: Kunsthistorier i bogform
Statens Museum for Kunst (biografen), onsdag d. 6.11. kl. 17-19.

Kom og lyt med, når AICA Danmark holder et åbent medlemsmøde, for alle, der interesserer sig for kunst. På mødet kan du tre kortere oplæg om nye kunstudgivelser for dig, der vil vide mere.

Kunsthistorier i bogform – præstenteret af forfatterne selv:

Charlotte Christensen udgav tidligere på året bogen Guldalderens billedverden på forlaget Gyldendal. Christensen fortæller om de kunstnere, der var folkekære og udstillingsberømte i guldalderen, med udgangspunkt i bogen Guldalderens Billedverden. Altså ikke Christen Købke og Constantin Hansen eller Jørgen Roed, af hvem der kun i få tilfælde blev indkøbt billeder til Den Kongelige Malerisamling (grundstammen i SMKs danske guldalderbestand). Det var malere som C.D. Gebauer, Frederik Fabritius de Tengnagel, Albert Küchler og blomstermalere som Christine Løvmand, man var begejstrede for, og som blev beundrede på den årlige Charlottenborgudstilling og købtes af Kunstforeningen.

Kinna Poulsen er en færøsk kritiker, kurator og forfatter. Hun er lektor ved Færøernes gymnasium Glasir i Tórshavn og har skrevet flere bøger om kunst og har ligeledes organiseret og kurateret en række udstillinger på Færøerne og internationalt. I sit oplæg vil Kinna Poulsen først fortælle om sine erfaringer som kunstkritiker i et lille samfund som det færøske. Siden handler det om hendes monografi Úr myrkrinum/ Out of Darkness, om billedkunstner, digter og musiker Tóroddur Poulsen. Bogens titel henviser til kunstnerens higen efter at bevæge sig op i lyset, men giver samtidig et signalement af en avantgardekunstner og hans samtid.

Kunsthistoriker Kristian Handberg holder et oplæg om sin seneste bog Conquering the present in the Long Sixties: The curatorial birth of contemporary art, som forlaget Antipyrine udgav tidligere i år 2019. I sit essay gennemgår Kristian Handberg kunstlandskabet i den vigtige periode, som af den britiske historiker Arthur Marwick kaldes “the Long Sixties” fra ca. 1958-1972. Her opstod nye måder at udstille, tænke og opleve kunst på, som har formet den kunst, vi har i dag i en grad, så man kan se perioden som “samtidskunstens kuratoriske fødsel”.

AICA Danmark byder på en drink efter mødet

Vel mødt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *